lørdag den 28. november 2009

JUL JUL JUL JUL JUL JUL.....



Jeg elsker jul og glæder mig hvert år til at åbne kasserne
med julepynt (flyttekasser...).
Jeg bliver hvert år overrasket over nogen af tingene jeg
havde glemt jeg havde...
Fredag fik jeg lavet adventsdekoration og kalenderlys og
andre små dekorationer, og begyndte at placere tingene
rundt omkring.
Jeg elsker især mine gamle ting, som har en historie:
porcelænsenglene fra Bing og Grøndal, som jeg fik af min
farmor og farfar som barn, den lille "guldengel" fra Georg
Jensen, jeg fik af min mormor, og de mange ting, jeg selv,
eller andre har kreeret i løbet af årene. Flere billeder følger!

Jule give away - udtrækning


torsdag den 26. november 2009

Herligt

Hvor er det dejligt med alle disse hilsner!
Det kan ikke vare længe før jeg er klar til en udtrækning :-)

onsdag den 25. november 2009

Jule - Give away


I anledning af at det snart er jul, vil jeg lave en lille "jule - give away" med et sæt svampe.


Måden det foregår på er som følger:

1.Du får et lod for at blive fast læser. De, der allerede er faste læsere, er selvfølgelig allerede selvskrevne til at få det første lod.

2.Du får endnu et lod for at linke til min give away, på din egen blog.

3.En sidste måde at få et lod på, er at lægge min blog ind på din blogliste. Du må meget gerne skrive hvor mange lodder du deltager med.

Udtrækningen vil ske i god tid inden jul, så de kan nå at pynte lidt:)

Håber du vil deltage :)

Gaveindpakning


Jeg blev inspireret af gavebåndet fra en fødselsdagsgave (ja, jeg er altså én, der gemmer gavebånd og genbruger dem...), hvor butikken havde et sødt lille kort med billede på forsiden og navn og adresse på butikken bagpå. Jeg fik lavet mit eget lille gavekort, med et foto af min krystallampe, og på bagsiden står mit navn og "homemade". Jeg elsker kreative indpakninger, og fik ideen til at bruge bølgepap, hvor gaven ikke er lukket i enden, men man kan skimte, hvad det er man får. I dette tilfælde et par karklude, hjemmestrikkede.

mandag den 23. november 2009

søndag den 22. november 2009

Weekendens svampehøst



Jeg har haft en rigtig dejlig weekend, som begyndte med Rosengårdscentret og "indtagelse" af vores nye Ikea med min datter.

Derefter musical på min søns efterskole - ret godt, med temaet "de 7 dødssynder", kreativt fortolket.
Derefter tog vi ned i vores sommerhus, hvor vi har nydt gode gåture i skov og ved vandet, indsamlet mos, dyrket lidt yoga, svedt i saunaen og så ellers hækling af Karens svampe. Ville ikke have troet jeg kunne finde ud af at forstå instruktionen, men det lykkedes, og jeg er lidt stolt af resultatet. Det var rigtig hyggeligt!!



lørdag den 21. november 2009

Give away hos 11 east


Så har du muligheden for at være med i konkurrencen om disse fine sølvøreringe eller en sød julenisse fra Broste hos 11east. Jeg er med, med 3 lodder!

torsdag den 19. november 2009

3 gode oplevelser i dag!

Så er det snart sengetid. Der bliver skrevet om både frustrationer og glæde på jeres blogs.

Jeg vil opsumere dagen med tanker på tre gode ting fra min dag;
1. Fik et langt, dejligt knus af min datter
2. Har haft en rigtig hyggelig kæresteaften med kinamad og hygge med min mand
3. Blev færdig med 3 huer...!

Tre børn reddet - forhåbentlig


Så er de første 3 huer klar til aflevering. De skal i første omgang til Tommerup Efterskole, hvor min søn går. De skal fremføre en musical, vi skal op og se! En lærer der har startet en strikkeklub,  sender dem videre.

tirsdag den 17. november 2009


Jeg vil give en award til min kusine Karen for hendes inspiration til at jeg blev "blogger".
Men jeg vil også give den til alle de blogs jeg har på min side, som dagligt inspirerer mig til at være kreativ!
Tak til jer alle for skønne sider med kreative ideer!

lørdag den 14. november 2009

Strik en hue - red et barn

Hvert 3. sekund dør et barn under fem år.
Men det kan du være med til at ændre. En stor del af dødsfaldene kan undgås med noget så simpelt som en varm hue eller behandling med billig medicin.


Red Barnet arbejder for at nedbringe børnedødeligheden
Mange af børnene dør af malaria og aids, men størstedelen dør af banale sygdomme som diarré, mæslinger og lungebetændelse. I Afrika er der mange egne, hvor der er kolde aftener og nætter, og da spædbørns hovedareal er meget større end voksnes, afgiver de ca 85% af deres varme via hovedet. Når et spædbarn bliver afkølet, er der langt større risiko for, at det får infektioner, som det kan dø af. Derfor er det vigtigt at børnene får en hue på, for at holde på varmen.


Du kan også hjælpe – nedenunder er der to opskrifter på almindelige huer. Djævlehuen/peruhuen er også ok som variation.


- Huen skal passe i størrelsen til en nyfødt

- Huen skal være strikket i bomuld eller akryl – ikke uld pga. fare for allergi.
Læs mere på www.redbarnet.dk
Din hue skal sendes til nedenstående adresse.

Mærk venligst kuverten "Strik en hue".

Red Barnet
Rosenørns Allé 12
1634 København V.




Babyhue i rib

04. okt - Af Inga Pantzar (http://www.hendesverden.dk/red-barnet/redbarnet/babyhue-i-rib-4109/)
Str.: 0-3 mdr.
Hovedomkreds: Ca. 36 cm.
Garn: 50 g Baby Soft fra Mayflower. Bemærk: Af 1 nøgle garn er det nok til 2 huer.
Kvalitet: 60 % bomuld/40 % acryl. 50 g = ca. 175 meter.
Pinde: Strømpepinde nr. 3.
trikkefasthed: 24 m og 38 p i rib (2 r, 2 vr) på p nr. 3 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.

Slå 76 m op, og fordel dem på 4 strømpep. Strik rundt i rib (2 r, 2 vr) til arb måler 11 cm. Strik 1 omg hvor der strikkes 2 vr sm i alle vr-riller (i alt 57 m). Strik 3 omg rib (2 r, 1 vr). Strik 1 omg hvor der strikkes 2 r sm i alle r-riller (i alt 38 m). Strik 2 omg rib (1 r, 1 vr). Strik 1 omg hvor der strikkes 2 r sm over alle m (i alt 19 m). Strik 1 omg r, 2 omg 2 r sm (i alt 5 m). Bryd garnet og træk det gennem de sidste 5 m. Hæft enderne.




Babyhue i striber



05. okt - Af Inga Pantzar
Str.: 0- 3 mdr.
Hovedomkreds: Ca. 36 cm.
Garn: 50 g Baby Soft (60 % bomuld og 40 % acryl, ca. 175 meter pr. 50 g). 50 g Økologisk Baby Bomuld (100 % økologisk bomuld, ca. 165 meter pr. 50 g). Begge kvaliteter fra Mayflower. Bemærk! Af to nøgler garn er det nok til 4 huer.
Pinde: Strømpepinde nr. 3.
Strikkefasthed: = 26 m og 36 p i rib (2 r, 2 vr) = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.

Slå 72 m op, og fordel dem på 4 strømpep. Strik rundt i rib (2 r, 2 vr) til arb måler ca. 4 cm. Skift til stribefarven og glatstrik. Strik 2 omg i hver farve til arb måler 11 cm. Nu strikkes der indtagninger således; * 6 r, 2 r sm *, gentag fra * til * omg rundt. Strik 1 omg glat og gentag indt, nu blot med 5 r mellem hver sammenstrikning. Gentag indt på hver 2. omg men med 1 m mindre mellem hver indtagning, til der 9 m tilbage. Strik m sm 2 og 2, bryd garnet og træk det gennem de sidste m. Hæft enderne.



fredag den 13. november 2009

København retur

Er lige kommet hjem fra to dages kursus i København (om autisme, vældig spændende!) Det er lang tid at være væk fra bloggen... øh..familien..øh...
Jeg er blevet helt afhængig! Der er ingen hjemme i aften, undtagen en sovende kat..., så det første jeg gjorde, var at tænde computeren og åbne bloggen... Spændende at se hvad nyt der sker, og der sker en masse hele tiden. Finder hele tiden ny, spændende sider, og kommer i kontakt med mennesker jeg aldrig ellers ville have fundet. SJOOOOVT!!!!


onsdag den 11. november 2009

Engle


Jeg har en svaghed for engle! De er at finde hele året i mit hjem; i køkkenet, i soveværelset, i baggangen, i stuen. Og til jul kommer der endnu flere til...
Billedkvaliteten er ikke den bedste. Men den store engel i midten og den lille til venstre er malet af en dejlig engledame i Løgstør. Hun maler på alt fra drivtømmer, gamle strygebrætte, skifertag fra Løgstør kirke, og affaldstræ. Hun, byen og området er bestemt en tur, måske ferie værd!

tirsdag den 10. november 2009

Drivtømmer

Vi fik dette søde stykke kunst i sommer. Det er lavet af en kunstner ved Klitmøller i nærheden af Thisted. Det hænger perfekt ved fordøren til vores sommerhus. Men jeg må forbi hende engang! Der er noget specielt ved drivtømmer, og alt hvad man ellers kan finde på stranden. Jeg har nogle stykker drivtømmer liggende til inspirationen kommer over mig.


DEJLIG DAG!

Jeg kom træt hjem efter en dejlig festdag med foredrag som jeg har skrevet om i det forrige indlæg. Men så kom jeg lige til at kigge ind på min blogside og så, at der nu er 5, der følger mig! Wauv!!!
HJERTELIG VELKOMMEN TIL JER, og tak for kommentarer til mine indlæg! Jeg har ikke vidst, om der overhovedet var nogen der læste min blog, ud over min kusine Karen, fra Karen Klarbæks verden. (Hun har forøvrigt lige givet mig en award!) Dejligt, hvis jeg også kan være med til at sprede lidt inspiration i denne spændende blogverden

NY HJERNEFORSKNING

Min arbejdsplads holdt 20 års jubilæum i dag. Det skulle fejres med en af vores rigtig dygtige læger i Danmark, Kjeld Fredens, som skulle holde foredrag om "Nye veje og horisonter i neuropædagogik og neuropsykologi. Det var rigtig spædende!
Han fortalte bl.a. at den nyeste forskning viser, at små børn hellere vil høre på sang end på tale!!!
Han fortalte også om energikvadranten:
For at få gang i "batterierne" kræver hjernen:
Kost: Omega 3 som fremmer kognitive funktioner allerede fra fosterstadiet. Mangel øger risiko for kognitive vanskeligheder som dysleksi, ADHD, depression og demens! Moderens indtagelse fra uge 32 i svangersabet er direkte korreleret med barnets IQ som 8 årig! Spiser vi to stk. fed fisk, eks. laks får vi nok, men ellers køb det billigste produkt, også til børnene.
Stort set al slags kød er hæmmende for kognitive funktioner .
Moderat underernæring og motion øger mentale funktioner.
Hvid sukker i for store mængder karamelliserer i hjernen, og sukkerfri produkter ødelægger nyrerne.
Spis masser af krydderier.
Motion: Børn skal have en time om dagen, voksne en halv!
Søvn: Dyb søvn konsoliderer hjernen. Den fås bedst fra kl. 22-24!!!
Glæde: Vækker, frygt lukker ned.
Og så er hørelsen meget vigtigere end synet. Unge der sidder for meget foran computeren lukker af for høresansen.
Bliv ved med at udfordre hjernen med nye, ukendte opgaver! (det gør jeg i den grad med denne blog...!)

søndag den 8. november 2009

"Ønsketavlen"

Jeg blev inspireret til at købe filmen "The Secret" af en veninde for nogen år siden. Var begejstret for tanken, hvor én af grundtankerne er, at tanker bliver til handlinger. Du skal forestille dig, det du ønsker, og lade som om, det allerede er dit. Derfor denne "ønsketavle".
Den hænger ved siden af min computer, så jeg ser den jævnligt. Jeg har haft svært ved at tro på, at jeg virkelig kunne skabe det jeg ønsker mig. Jeg må dog konstatere, at efter flere år med gigtlignende ledsmerter, er jeg nu næsten smertefri. Pludselig væltede det ind med invitationer til diverse fødselsdage og andre festligheder, samt besøg af "gamle venner" som alle bor langt væk. Jeg har fået meget mere energi og inspiration i mit liv.
Jeg tror det kan betale sig at sætte fokus på sine drømme!

lørdag den 7. november 2009

Julelys

Jeg blev inspireret af de fine lys med noder fra
http://wallas-verden.blogspot.com/
Har forsøgt mig med min fars gamle og noget gulere noder og lavendel som pynt. Men de bliver da vist fine nok til at pyne op med i mit hjem. Glæder mig allerede til at finde julekassen frem. Gensynets glæde er stor, og hvert år kommer der lidt nyt i den også.







HÅNDKLÆDER


Jeg er lige blevet færdig med det lyse håndklæde og er nu i gang med et lyseblåt. Ved ikke helt om det passer ind, men kunne ikke stå for de lyseblå farver.


Pulsvarmere

Jeg kunne godt få lyst til at lave et par pulsvarmere. Det bliver nemt koldt, der hvor ærmerne altid er for korte når man cykler eller kører i en kold bil på vej til arbejde.


     Mønster 108-4, Kid-Silk                 Mønster 86-3, Alpacagarn

fredag den 6. november 2009

FILTET JULEPYNT

Det er vel ikke for tidligt at komme i gang med julenørklerierne... Jeg faldt for disse på Garnstudio / Drops hjemmeside. www.garnstudio.com





De er da bare for søde!!

VISE ORD

Hvis du tænker for længe på næste skridt, kommer du til at tilbringe livet på ét ben (kinesisk ordsprog)

Lær at tage en pause, ellers kan intet af værdi nå dig (Doug King)

mandag den 2. november 2009

Shaktimåtten, pigmåtten - kært barn har mange navne


I sommer, da vi var i Sverige faldt jeg over denne måtte i en sportsbutik. Den så ud til at kunne give forfærdelige smerter ved bare at røre ved piggene med fingrene, men min nysgerrighed var vakt.
I et svensk blad, så jeg en reklame for den og skrev hjemmesiden ned, så jeg kunne tjekke den ud, når jeg kom hjem.
Jeg nåede dog ikke så langt, for da vi fik besøg af Lilian og Håkan, hvis sommerhus vi boede i, havde Lilian lige købt en måtte, som jeg jo var nødt til at prøve.
Jeg kunne ikke overskue at lægge mig på den med bar ryg, for slet ikke at tale om at komme op at sidde igen. Men begge dele lykkedes, selvom det godtnok gjorde ondt, og det næsten var umuligt at trække vejret...
Jeg købte en på vej hjem, og ligger på den næsten dagligt i ca. 10 minutter før jeg skal sove. Det gør ikke længere ondt, prikker nærmest kun. Jeg kan ikke sige om den hjælper på noget for mig, men rigtig mange har oplevet at den hjælper mod søvnløshed, muskelinfiltrationer og en masse andet.
Den er nu kommet i handlen herhjemme, bl.a. i helsebutikker, Harald Nyborg og OBH har lavet en kopi.
Tjek selv hjemmesiderne ud..

http://www.shaktimattan.se/ eller http://www.yantramattan.se/
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...