Viser opslag med etiketten FRI. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten FRI. Vis alle opslag

tirsdag den 16. august 2011

Glimt fra sommerferien

Selvom ferien føles som om det er meget længe siden, skal I alligevel have lidt glimt fra mit lille yndlingsparadis...
Samos.

Vi var første gang på Samos for 10 år siden, hvor vi mødte Ulla, min mands barndomsnabo, som blev gift med en græker, som havde et lille hotel og en taverne og de har to skønne tvillinger, som taler flydende dansk. Vi nyder at komme tilbage for at se til dem. og høre hvordan det går.

Og så bor vi altid i yndlingsbyen Kokkari, som er den yndigste lille havneby, med restauranter langs den lille havn. Rigtig skønt at sidde der og spise til bølgernes små skvulp, mens ørket falder på. Og vi bor næsten altid på vores lille pensionat "Leftheris", hvor værten er så sød, og pensionatet ligger lige ned til vandet. Det ligger på vej ud af byen, hvor der ligger en del restauranter med borde på stranden, og hvor der som noget nyt var kommet flere liggestole og parasoller, hvilket betyder at flere "bliver hjemme", i stedet for at køre/gå til en af de mange andre skønne strande der ligger overalt omkring øen. Men uden at være overbelagt!



For første gang i år prøvede vi at vandre, og gik bl.a. op i bjergene bag Kokkari.


Noget af det vi elsker ved øen er, at den er ikke så stor, så du kan både køre rundt og se noget, og er altid tæt på en strand. Det nyder vores unge også når de er med, og de er faktisk rigtig glade for at der ikke er rene sandstrande, fordi det altid er i alt....



Under vores første besøg for ti år siden mødte vi også Ketty og Torben, som er totalt nørdede med øen, og kommer der flere gange om året. Torben har sin egen hjemmeside http://www.samostour.dk/ hvor du kan se stemningsbilleder fra øen. Han har sat et par webcams op, så vi kan vinke hjem til familien... hyggeligt!

torsdag den 24. februar 2011

Ferie - fortsat # 3

Der har været tid til at bage skønne speltboller med økologisk spelt og sigtet spelt fra Øko-mølleriet Kragegården på Fyn, som selv dyrker kornet og maler det på en stenkværn. Lækkert!
Og så bager jeg med økologisk gær fra Skærtoft mølle, som nu ligger side om side almindeligt gær i flere butikker!




Og tid til af afprøve Kristines croissanter... mums


 

onsdag den 23. februar 2011

Ferie - fortsat # 2

Jeg har også fået syet og udstoppet min lille fåreflok, som vist blev strikket sidste år..... og nye er på vej.
Det er jo snart påske!


tirsdag den 22. februar 2011

Ferie ferie ferie.... # 1

.... slap nu af du har fri og syng en glad melodi.....  Sådan lød sommerferiesangen på min datters skole- den dukker stadig op når jeg får ferie - Jeg eeeeeeeeeeelsker nemlig at have ferie!
Så er der god tid til at komme ned i tempo - til at slappe af - til at nørkle - til lange gåture - til "wellnes" og så videre og så videre!!

Jeg har blandt andet fået hæklet et par ekstra blomster til min hue og halsedisse - alt ud fra ideer fra Garnstudio.


Hvad bruger du din ferie / fritid til?

fredag den 13. november 2009

København retur

Er lige kommet hjem fra to dages kursus i København (om autisme, vældig spændende!) Det er lang tid at være væk fra bloggen... øh..familien..øh...
Jeg er blevet helt afhængig! Der er ingen hjemme i aften, undtagen en sovende kat..., så det første jeg gjorde, var at tænde computeren og åbne bloggen... Spændende at se hvad nyt der sker, og der sker en masse hele tiden. Finder hele tiden ny, spændende sider, og kommer i kontakt med mennesker jeg aldrig ellers ville have fundet. SJOOOOVT!!!!


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...