Vi boede i hendes lille bitte hytte, på en dejlig naturgrund ved Ellinge Strand, sammen med hendes søde labrador, Minelli.
Jeg har aldrig været så meget til hunde, især ikke den der snude, der hele tiden bliver stukket ind i ens hånd, hvilket selvfølgelig altid går ud over mig, som ikke kan sige nej...
Men Minelli og jeg vågnede tidligere end min veninde, og for at lade hende sove roligt videre, tog jeg Minelli med ud at gå. Og tænk, jeg skulle bare sige, vi skulle til stranden, så førte hun an og ledte mig derned og hjem igen i et for mig fuldstændig ukendt land! Imponerende:-)
Vi tog på tur i området, og besøgte blandt andet Galleri Brantebjerg, som havde de skønneste malerier og keramik.
Vi var i Rørvig, hvor vi absolut måtte ind i det, der for mig lignede en lille thebutik, men som viste sig at gemme på skjulte skatte, hvilket krævede at jeg stod stille og kiggede langsomt rundt og op og ned. Jeg kom derfra med to kjoler, og vi nød en skøn kop the i kurvestole udenfor.
Næste stop var i en anden dejlig butik, Salka Valka, hvor jeg bl.a. fik øjnene op for Sebra´s skønne børnelegesager.
Hjemme igen søgte jeg efter deres produkter på nettet, og i min søgning faldt jeg over Fru Madsens nørklerier. Hun laver de skønneste hæklede ting. Jeg er blandt andet faldet pladask for hendes hæklede pung
Og den anden dag fik jeg sendt et billede fra en anden veninde, som havde været med inde og kigge hos Fru Madsen, og som var kommet i gang med at hækle hendes søde "snotugler".
denne ugle er Fru Madsens
Skønt at blive fyldt med gode oplevelser. Rigtig skøn weekend til jer derude!
Det lyder som en meget inspirerende tur.Lige til at få ny energi af.
SvarSletGod lørdag til dig.
Ja, det er deilig med ny inspirasjon! Takk for at du ville være med i min Give away. Klart man kan delta fra Danmark, det er jo tross alt mitt fedreland. Og gode minner fra Arendal teller som bare det. Ha en fin aften!
SvarSlet