lørdag den 23. oktober 2010

1 års fødselsdag

Jeg har været blogger i et år! HIP HIP HURRA!

I efterårsferien sidste år mødte jeg min kusine Karen til begravelse. Hun gav mig en lille lap i hånden med sin blogtitel på. Jeg kendte intet til den verden der åbnede sig for mig, men det var en stor, uventet gave.

Og da jeg havde set Karens side, fik jeg lyst til at afprøve mine evner uden at ane, hvad jeg skulle bruge en blog til....

Jeg har fået så mange gode, kreative ideer fra alle jer derude, og nyder i den grad at der er kommet kreative aktiviteter ind i mit liv igen.

Det er blevet til pyntede julelys

og til svampe


og tíl  karklude hæklet med de superskønne Clover-hæklenåle


og til etuier til mine hæklenåle og strikkepinde


til sølvsmykker

og til dette farvestrålende tørklæde

for bare at nævne nogle af de ting jeg har fået afprøvet det sidste år.

Jeg har mødt en masse dejlige mennesker ad denne vej! Flere af dem har jeg links til på min side

Det er nogle gange så som så med aktiviteten her på siden....

Jeg øver mig nemlig i at følge Hanne Vibeke-Holsts opfordring til ikke altid at jagte det "perfekte liv", og nyde livet.

Og jeg kan altså ikke nå alt det, jeg gerne vil.

Men uanset er jeg glad for at være en del af  "det store fællesskab" og vil sige en STOR TAK  til alle I kreative kvinder, som deler ud af jeres gode ideer og tanker!

Jeg håber jeg kan være med til at inspirere bare en lille smule igen.

3 kommentarer:

  1. Stort tillykke med 1-års-dagen! Jeg nyder også al den inspiration, jeg får her i Blogland.
    Det der med tiden, det er noget skidt,- der er simpelthen for lidt af den. Så man må prioritere, og det er da godt, du prøver på det. Ellers ved vi jo, at det kan gå galt.
    Held og lykke med din blog fremover.

    SvarSlet
  2. Tillykke med det 1 år, det er en dejlig verden den her blog verden. Vi bliver inspireret hele tiden og mangler i den grad timer til at prøve det hele ;o)

    Kh Helle

    SvarSlet
  3. Stort til lykke :)
    Dejligt du er herinde også .

    Kram kusine Karen

    SvarSlet

Hilsner fra jer

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...