Grøn tomatrelish
-
Opskrift på grøn tomatrelish, som smager virkelig lækkert og kan anvendes
som pickles, tilbehør til retter og som smagsgiver til fisk. Eller det kan
vend...
Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag
lørdag den 25. august 2012
mandag den 6. februar 2012
Flere pangfarver
Så er 2 gæstehåndklæder også klar til de unge
DIY
Det grønne håndklæde har samme ret/vrang mønster som et, jeg har fra min farmor. 5 ret og 5 vrang, 3 pinde.
Det turkise er i dobbelt perlestrik.
Jeg har slået 80 masker op og starter med 7 retpinde.
Hver mønsterrække starter og slutter med 5 retmasker.
Der er også sluttet af med 7 retpinde.
Ret/vrang mønstret strækker sig over ca. 144 pinde.
Til slut strikkes en strop med 16 retmasker, cirka 4 pinde.
God dag!
Etiketter:
HJEMMELAVET,
Strik
søndag den 29. januar 2012
God varme til kolde dage
Min datter ønskede sig et halsrør.
Hun har selv fundet garnet - 6 nøgler babyuld fra Stof og stil, og sendte en mms med et billede fra Tante Grøns udstillingsvindue, som var strikket i patent.
Så jeg fik garnet med hjem og har strikket det i halvpatent.
Da jeg først fik styr på bredde og antal masker fik det en passende længde, og kan snos om halsen to gange.
Og heldigvis er hun tilfreds med resultatet.
God søndag til jer derude!
Her er det med udsigt til en snedækket have - hyggeligt, og dejligt med lyset!
tirsdag den 6. september 2011
Jeg kan næsten ikke vente....
til jeg kommer i gang med nye småprojekter ...
Der skal hækles en kant om tørklædet min mor fandt i "hendes" genbrugsbutik. Ide fra "feminin strik" af Lene Holme Samsøe.
Så skal der strikkes lækre ballinaer der skal filtes og lune mine tæer. Opskriften sælger Melinda Bernardi på Ravelry
Etiketter:
HJEMMELAVET,
HÆKLING,
HÅNDARBEJDE,
Strik
onsdag den 23. februar 2011
tirsdag den 22. februar 2011
Ferie ferie ferie.... # 1
.... slap nu af du har fri og syng en glad melodi..... Sådan lød sommerferiesangen på min datters skole- den dukker stadig op når jeg får ferie - Jeg eeeeeeeeeeelsker nemlig at have ferie!
Så er der god tid til at komme ned i tempo - til at slappe af - til at nørkle - til lange gåture - til "wellnes" og så videre og så videre!!
Jeg har blandt andet fået hæklet et par ekstra blomster til min hue og halsedisse - alt ud fra ideer fra Garnstudio.
Hvad bruger du din ferie / fritid til?
Så er der god tid til at komme ned i tempo - til at slappe af - til at nørkle - til lange gåture - til "wellnes" og så videre og så videre!!
Jeg har blandt andet fået hæklet et par ekstra blomster til min hue og halsedisse - alt ud fra ideer fra Garnstudio.
Hvad bruger du din ferie / fritid til?
Etiketter:
FRI,
HJEMMELAVET,
HÆKLING,
HÅNDARBEJDE,
SMÅSNAK OM LØST OG FAST,
Strik
lørdag den 12. februar 2011
Håndledsvarmere med grønlandsperler
Hvis du kigger på min blog, kan det godt se ud som om jeg er gået helt i stå.
Men det er jeg ikke - ikke helt i hvert fald.
Jeg har været i gang med flere syslerier.
Nogle er færdige. Andre mangler lidt finish, og nogle skal bruges som gave, og bliver først vist om et par dage.
Men mine "grønlandske håndledsvarmere med perler" er færdige, og har også været i brug et stykke tid.
Men det er jeg ikke - ikke helt i hvert fald.
Jeg har været i gang med flere syslerier.
Nogle er færdige. Andre mangler lidt finish, og nogle skal bruges som gave, og bliver først vist om et par dage.
Men mine "grønlandske håndledsvarmere med perler" er færdige, og har også været i brug et stykke tid.
Dem er jeg ret glade for!
Måske skal de strikkes af noget blødere garn. Jeg brugte en rest baby-wool fra mine skydeskive-puder.
Jeg er blandt andet inspireret af grønlandske Dorthe Ivalo, som har strikket bunker af håndledsvarmere, og det har været lidt sjovt at få historien med, for jeg var slet ikke klar over, at de er en del af den grønlandske nationaldragt - rød-hvide.
God weekend derude!
Etiketter:
HJEMMELAVET,
HÅNDARBEJDE,
Strik
fredag den 28. januar 2011
Gået i barndom
Jeg er begyndt at lege med perler....
Grønlandsperler!
Jeg har nemlig længe været fascineret af nogle søde håndledsvarmere en kollega havde fået for flere år siden.
Lignende dukkede op på julemarkedet i Odense.
Og nu har jeg været på jagt.
Har søgt højt og lavt
og er endelig kommet i gang med et par til mig selv.
En proces der begyndte med en tegning
Indkøb af en nål med stort hoved
Udvælgelse af perler og trække dem på garnet
Øvelse i hvordan de strikkes med (på retsiden)
Og sådan ser de foreløbig ud ;.)
Etiketter:
HJEMMELAVET,
Strik
fredag den 21. januar 2011
Lykkens pamfilius
Hvor heldig har man lov at være???
Jeg føler mig i hvert fald rigtig heldig for jeg har vundet to give-aways i går og i dag!!!!!
Den første er et strikkekit til et sjal i Kauni-garn fra Lones blog Lavendels
Det ser ud som lidt af en udfordring, men det bliver spændende at prøve!!
Den anden gevinst er en perlehøne fra Julies blog Muselberg
Jeg valgte hønen til højre!
Julie er blevet inspireret af disse søde billeder
En stor tak til jer begge!!! Jeg glæder mig meget til at modtage gaverne!
Jeg føler mig i hvert fald rigtig heldig for jeg har vundet to give-aways i går og i dag!!!!!
Den første er et strikkekit til et sjal i Kauni-garn fra Lones blog Lavendels
Det ser ud som lidt af en udfordring, men det bliver spændende at prøve!!
Den anden gevinst er en perlehøne fra Julies blog Muselberg
Julie er blevet inspireret af disse søde billeder
En stor tak til jer begge!!! Jeg glæder mig meget til at modtage gaverne!
Etiketter:
GIVE AWAY,
HJEMMELAVET,
HÆKLING,
HÅNDARBEJDE,
KREATIVITET,
Strik,
ØNSKER
mandag den 17. januar 2011
Lidt kongelig har man da lov til at føle sig....
Det er så yndigt, det lille tæppe de små kongelige bliver svøbt i, når de forlader hospitalet.
En tidligere kollega strikkede det til sit barnebarn for nogle år siden, og jeg har ærgret mig over at jeg ikke fik et kopi af opskriften. Jeg vidste dog at hun havde det fra Hjemmet. Og det er der stadig. Så nu kommer det på "ønskeprojektlisten"
En tidligere kollega strikkede det til sit barnebarn for nogle år siden, og jeg har ærgret mig over at jeg ikke fik et kopi af opskriften. Jeg vidste dog at hun havde det fra Hjemmet. Og det er der stadig. Så nu kommer det på "ønskeprojektlisten"
Nogen gange går tingene rigtig hurtigt her i blogland, og jeg har lige modtaget et link til tæppet fra Jytte. Det er fra Familiejournalen, og vist lidt mere det, jeg drømmer om.... Tak Jytte for din hurtige respons og det gode tip!!
Du kan selv vælge:-)
Etiketter:
DRØMME,
GODE GAVER,
HJEMMELAVET,
HÅNDARBEJDE,
Strik
onsdag den 12. januar 2011
Bolero
Denne her har faktisk været færdig længe. Og den blev lige så sød, som jeg havde regnet med.
Den er også fra bogen
Den er også fra bogen
Etiketter:
HJEMMELAVET,
HÅNDARBEJDE,
KREATIVITET,
Strik
tirsdag den 11. januar 2011
Skønne farver i en kold tid
Så blev det endelig færdigt - mit halstørklæde fra sidste år - og jeg er rigtig godt tilfreds, trods perioder hvor det bare lå i strikkekurven og jeg ikke lige var helt sikker på om det nu også var til mig, og jeg ikke lige kunne tage mig sammen til at gøre mere ved det..
Det er strikket i mosaikstrik, og opskriften er fra Tante Grøn, men findes også lignende på Garnstudio
Etiketter:
HJEMMELAVET,
HÅNDARBEJDE,
KREATIVITET,
Strik
mandag den 10. januar 2011
På strikkepindene
Jeg er i gang med denne trøje - trøjen til det hele
fra bogen
Har kun i det små, og for mange, mange år siden.... - ihvert fald havde jeg glemt hvordan man bruger en hjælpepind - ... strikket snoninger, men elsker den slags udfordringer, hvor et mønster ser totalt uforståeligt ud, og så knække koden....
fra bogen
Har kun i det små, og for mange, mange år siden.... - ihvert fald havde jeg glemt hvordan man bruger en hjælpepind - ... strikket snoninger, men elsker den slags udfordringer, hvor et mønster ser totalt uforståeligt ud, og så knække koden....
Etiketter:
HJEMMELAVET,
HÅNDARBEJDE,
KREATIVITET,
Strik
søndag den 28. februar 2010
Produktiv vinterferie
Efter at have vendt og drejet mine to stykker stof, og målt og regnet, er det lykkedes at få lavet 4 strikke/hæklehuse;
- En til almindelige strikkepinde (som jeg helst ikke strikker med mere De er alt for lange, og ødelægger mine skuldre)
- En til rundpinde, som jeg synes blev lidt genial; 3 rum på ca. 13 cm, og pindene inddelt i længde
- En til strømpepinde og
- En til hæklenåle
Udenpå har jeg syet en lomme til småting som pindemåler, stor sikkerhedsnål og en lomme til mine maskemarkører.
Hvor er det skønt når tingene lykkes og jeg nyder at have fået mere styr på mine redskaber, som indtil nu har ligget hulter til bulter i poser.
Jeg har syet stropper i svampestoffet, og mangler nu bare at vinde Karens knap-montagesæt... så er de helt klar!
Jeg er også kommet et stykke videre med mit mosaikhalstørklæde. Jeg er i gang med sidste nøgle og håber det bliver langt nok, og at der er garn til at lave en kant rundt om.
Etiketter:
MOSAIKSTRIK,
Strik,
STRIKKEHUS,
SYNING
tirsdag den 23. februar 2010
I det kreative hjørne
Jeg har begivet mig ud i mere eller mere ukendt land i dag, inspireret af jeres blogsider. Jeg har været i min datters skattekiste med perler og lavet maskemarkører, inspireret af Unikarina.
Jeg har brug for dem til mit mosaikhalstørklæde, hvor jeg indtil nu har klaret mig med et par sikkerhedsnåle fordi jeg ikke lige havde fået købt nogen, og fandt så ideen til disse hjemmelavede. De blev ret søde, synes jeg. Halstørklædet skrider stille fremad, "forstyrret" af ferierende børn, svømmehal, romaner, kagebagning og anden feriehygge!!
Nu er jeg gået i gang med et strikkepindeetui, inspireret af et Karen som havde fået et lavet af Dandylion.
Jeg skal sy dem af Karens stoffer med print (bl.a. af min farfars prædiken, breve og reklamer) og svampene. Gad vide om jeg kan finde ud af det... Det er ikke ret tit jeg syr. Har stort set ikke gjort det siden børnene var små...
onsdag den 10. februar 2010
Projekt halstørklæde
Juhuu!!! Inge havde flere nøgler, og vi blev enige om tre ialt. Nu skal der strikkes! Det er godt nok spændende! Er nået til 2 firkanter i en... må selv regne den ud, for opskriften mangler forklaringen og passer ikke helt overens med tegningen... Eller også er det mig...
Men det er ikke til at regne ud, hvordan det kommer til at se ud. Der er flere overraskelser. Jeg havde f.eks. ikke regnet med at der pludselig dukkede en grå op.
Men det er ikke til at regne ud, hvordan det kommer til at se ud. Der er flere overraskelser. Jeg havde f.eks. ikke regnet med at der pludselig dukkede en grå op.
søndag den 7. februar 2010
Jeg kunne altså ikke nøjes med at sidde og ae mit nye garn som Charlotte... Men i stedet for handsker, måtte jeg lige prøve om jeg kunne finde ud af at strikke halstørklædet. Nu har jeg strikket første modul, og det var en sjov udfordring.
Jeg må vist forbi Inge "Strikkefe" for at sikre mig at jeg kan få garn nok til et helt tørklæde inden jeg strikker videre.
lørdag den 6. februar 2010
Lørdag med pudesyning og blog-strikke-træf
Min datter har fået ny seng og sengetæppe, så der måtte selvfølgelig også nye puder til. Vi fandt det hele i Stof og Stil, på "bare" 2 timer torsdag eftermiddag .... Det var ikke nemt at beslutte sig, og der kom mange ruller stof på bordet før beslutningen kunne tages. Forskellige stoffer i lilla nuancer. Jeg synes resultatet blev rigtig godt, og datteren er også rigtig tilfreds. Så formiddagen i dag blev brugt til at få dem syet :-)
Eftermiddagen blev brugt hos "Strikkefeen" i Svendborg med blogtræf. Det var bare rigtig hyggeligt!! Vi var 8 "kvinder" fra Svendborg og omegn, ja, nogle helt fra Ærø. Inge "Strikkefe" havde en lille godtepose til os alle med det smukkeste garn fra Noro og opskrift på handsker!!!! Lige hvad jeg trænger til på de kolde ture til Odense! Men det frister også lidt at afprøve om det kunne bruges til halstørklædet jeg længe har drømt om, men som jeg ikke kan få garn til. Nu må vi se hvad det ender med...
Og Sonnie og Lene havde sørget for lækker mad og kage. Håber vi får opskriften på den lækre lakseroulade, som Sonnies mand havde lavet til os!
Der blev delt ivrigt ud af ideer og links til gode sider, og så var der også en del "russisk" fra "strikkenørderne", navne jeg aldrig har hørt før...
Et godt link, tror jeg nok er "på pinden", som har en oversættelse af engelske strikkeudtryk, så der er en chance for at jeg herefter vil kunne forstå nogen af de gode opskrifter der er på "Ravelry".Der blev delt ivrigt ud af ideer og links til gode sider, og så var der også en del "russisk" fra "strikkenørderne", navne jeg aldrig har hørt før...
Tak for en rigtig hyggelig dag til alle deltagere!
lørdag den 23. januar 2010
Endelig færdig... men også tilfreds
Det blev en lidt længere "kamp" end jeg havde forestillet mig, og der er blevet trævlet op nogle gange, lagt til og trukket fra, samt forsøgt med hæklede blomster, hvor opskriften i de første forsøg var fuldstændig uforståelig, men koden blev knækket og endnu en sejr blev vundet udi hæklingens kunst...:-) Den blomst der hørte til sættet virkede dog lidt for "tung", så den blev udskiftet med en lettere model, også fra Drops
Sættet er indviet på en meget kold tur til vandet, hvor bølgerne var tunge af "slush-ice"...
Jeg følte mig som en prinsesse, selvom huen klør lidt i panden... Men den varmede godt, og "halsedissen" er blevet perfekt stram nok (betydeligt færre masker i halsen end i opskriften, samt nogle flere centimeter i højden til at rumme min "girafhals"...) til at lukke kulden ude! Skøøønt.
Lige for tiden nyder jeg også mit flere år gamle strikkede sjal fra Stof 2000. Jeg har aldrig brugt det ret meget, fordi alt blev grønt af "hårene" fra sjalet, men det varmer rigtig godt om halsen i disse kolde dage.
Jeg har altid syntes at mønstret var utrolig flot og spindelvævstyndt med hæklede kanter, og det var lidt af en udfordring at strikke! Man skal ikke tabe en maske eller komme til at strikke en maske forkert...
De blå grydelapper er også færdige, og jeg har godtnok garn til et par blommefarvede også, men måske skulle jeg se at få gjort de to bluser færdige, der ligger på hver sit sæt strikkepinde, og har været undervejs i flere år....
Eller måske skal der gang i symaskinen. Jeg har Karens stofdesigns med svampe og print liggende, som skal syes til strikkepinde,- og hækleetuier...
Foreløbig har "Bindeballe Bjesker´eren" sløvet min hjerne, og sofaen kalder. Snapsen er fra Bindeballe Købmandsgård ved Egtved / Randbøl Plantage, som ligger mellem Vejle og Billund. Den er bestemt et besøg værd! Naturen i området er fuldtændig fantastisk, bakket og kringlet, med flere dejlige fiskesteder, hvis manden skal underholdes, bl.a. ved åen og "put-and-take-søer".
Selve Købmandsgården har i mange år været drevet af et ældre ægtepar, som også drev en lille "campingplads", meget primitiv, men hyggelig. De har samlet mange sjove, gamle ting, sælger "gamle" nyproducerede ting, og bl.a. også denne Bjesker som smager aldeles vidunderligt! Desværre er begge ejere døde, har jeg lige kunnet fastslå ved en tur på nettet, men "børnene" vil forsøge at drive købmandsgården videre. Den besøges årligt af omkring 100.000 mennesker, så har du aldrig været der, er det snart din tur!!
God weekend!
Etiketter:
Bindeballe Købmandsgård,
Strik
søndag den 10. januar 2010
Brombærhue
Så blev "brombærhuen" færdig. Allerede lørdag aften, for den var lidt sjov at strikke. Og jeg synes den er rigtig sød! Den klæder mig bare ikke, og så ser den for lille ud....
Måske er jeg bare ikke en "hue-pige"???
Men min datter vil gerne have den, bare lidt større også, og jeg er allerede gået i gang med nummer 2, nu med flere masker...
Men så varer garnet også lidt længere... :-)
Måske er jeg bare ikke en "hue-pige"???
Men min datter vil gerne have den, bare lidt større også, og jeg er allerede gået i gang med nummer 2, nu med flere masker...
Men så varer garnet også lidt længere... :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)















































