Viser opslag med etiketten STOFFER. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten STOFFER. Vis alle opslag

lørdag den 1. september 2012

Nyt projekt til sommerhuset

Jeg kan rigtig godt lide disse hyndeovertræk, som jeg første gang så hos vores gode venner i Stockholm, som  er til det lidt "herregårdsagtige" med fine hvide herregårds spisebordsmøbler og lysekrone.


Hynderne var en perfekt løsning til vores gamle stole som manglede nye hynder!

Og lysekronen blev fundet i en antikvitetsbutik i "Gamla Stan".
Med møje og besvær fragtet hjem i fly med ejet sæde ved siden af en stewardesse, da den ikke kunne ligge i bagagerummene, som den flinke dame havde forsikret os om...


Og så stopper det "herregårdsagtige" vist også....

Men nu er det sommerhusets tur! Det vil pynte på vores egetræsstole med betræk som er udlejningsvenligt, men ikke lige så smukt..!

Skal det være i hør, som jeg har rigeligt af, da jeg købte 7 meter, jeg alligevel ikke lige fik brug for??
Romantiske blomster eller måske ternet...??!!

Det må tiden vise!

Dejlig dag til dig!

mandag den 19. april 2010

Multikreativ weekend

Det var ikke nemt at tage på arbejde i dag! Hele weekenden har jeg været i Silkeborg. Først hos min tante Edith, og derefter hos min kusine Karen, som sammen med sin mor og Tante Grøn-pigerne havde arrangeret multikreativt blogtræf på Lunden. 


Men lørdag gik med hygge hos Karen til langt ud på natten, og jeg fik lært flere gode fif af min gavmilde kusine, og fik nogle dejlige stykker stof med hjem.






Søndag mødte næsten 50 kreative blog-piger op med tætfyldte kurve og tasker med alt hvad hjertet kan begære. Vi fik en fin fin gavepose med en clover-hæklenål, dejligt bomuldsgarn og en sjov knap, man kan brodere på sponsoreret af Tante Grøn, en strikke- eller hæklebog sponsoreret af Claus Dalby


og en bog, Karens far har skrevet og som Karen har illustreret, og som blev udgivet som en overraskelse for hendes far til hans 70 års fødselsdag. Den kan bruges som malebog!


 Jeg havde hørt fra Karen af Kristine skulle komme. Vi har mailet flere gange om hendes skønne smykker, som jeg rigtig gerne ville eje nogle stykker af. Og hun havde taget alt sit grej med, så vi selv kunne fremstille smykker!!!!

Her er et udpluk af de skønne ringe og øreringe hun har lavet til inspiration


Her er smykkerne til tørre i en interimistisk papkasse med en føntørrer som varmegiver.....  Jeg fik lavet to ringe og et par ørestikkere, som desværre ikke nåede at blive færdige. Men Kristine har lovet at afholde nogle kurser for interesserede. Hvis vi kan samle en lille flok kunne det evt. arrangeres her på Fyn. Jeg lægger gerne lokaler til!


Edith gav mig et lille kursus i hende og Karens hæklede splitflag, som er så søde. Her er de første prøver, som du kan finde opskrift på, på Karens side.

 

Og ellers blev der hæklet.... armbånde...



frihækling.....


Der blev flettet....


og lavet smykker af cykelslanger... Det ville jeg gerne have nået at prøve også!


Jeg mødte også Rappedikke, hvis blog jeg har besøgt flere gange og som jeg har på min blogliste..., og som lige har besøgt Karen i sidste weekend. Da vi så hinanden "i det virkelige liv" fandt vi ud af at vi kendte hinanden, og fik os sporet ind på at vi faktisk er kolleger i den samme børnehave, men ikke har set hinanden længe fordi hun er på en anden etage end jeg kommer, og har haft barsel.... Men vi skal i hvert fald ses der nu!!!

Og så mødte jeg endelig Mette b , som havde taget min gave med. Jeg havde vundet en masse søde tapetstykker! Tusind tak Mette!


Jeg var godt fyldt op af inspiration over alle de indtryk som dagen / weekenden gav, og vil sende en STOR TAK til Karen og teamet for en skøn weekend!!!

tirsdag den 23. februar 2010

I det kreative hjørne

Jeg har begivet mig ud i mere eller mere ukendt land i dag, inspireret af jeres blogsider. Jeg har været i min datters skattekiste med perler og lavet maskemarkører, inspireret af Unikarina.

Jeg har brug for dem til mit mosaikhalstørklæde, hvor jeg indtil nu har klaret mig med et par sikkerhedsnåle fordi jeg ikke lige havde fået købt nogen, og fandt så ideen til disse hjemmelavede. De blev ret søde, synes jeg. Halstørklædet skrider stille fremad, "forstyrret" af ferierende børn, svømmehal, romaner, kagebagning og anden feriehygge!! 
Nu er jeg gået i gang med et strikkepindeetui, inspireret af et Karen som havde fået et lavet af Dandylion.

  

Jeg skal sy dem af Karens stoffer med print (bl.a. af min farfars prædiken, breve og reklamer) og svampene. Gad vide om jeg kan finde ud af det... Det er ikke ret tit jeg syr. Har stort set ikke gjort det siden børnene var små...

søndag den 14. februar 2010

Stof i lange baner

Jeg kunne dog gå en størrelse ned i flyttekasse!!!! Det var stort...  Jeg beklager den dårlige billedkvalitet, men de to nederste billeder viser et lille udpluk af mine blonder...

Jeg fandt også en lille juledug i stoftryk. Er den ikke blevet in igen...???




Bånd i metervis. Især de tre i midten, som er vældig søde i lyseblå og lyserøde, og vist fra min barndom, hvor min mor syede meget tøj, især til os piger.









                                

Og så min fine hæklede krave, en gammel håndbrodet kjole som jeg aldrig kommer til at gå i, men som jeg jo ikke bare kan give væk, og den håndbroderede løber, som er fyldt med rustpletter (og kan de gå af???? Er der nogen der har et godt råd???).
Kender I problemet. Min veninde gør i hvert fald! 
Det blev ikke bedre af at få hende på besøg... :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...