Viser opslag med etiketten FERIE. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten FERIE. Vis alle opslag

søndag den 26. februar 2012

Ferie

En dejlig ferie er ved at være ovre! Der har været god tid til hygge og nørkling. 

Det blev til forsøg med hagesmække.


Jeg ved ikke helt hvad det er der sker, for der er stadig, slet ikke, små på vej endnu, men måske er der noget med det biologiske ur...?? Jeg kan se rundt om i bloggene, at jeg ikke er alene! Vi er flere i midten af 
40´erne, som sidder og hygger med babyting... Selvom vi vist heller ikke er helt klare til at blive bedstemødre....
Men det flyder altså med gode ideer rundt omkring! 
I min søgning på et helt andet emne, faldt jeg over en engelsk bloggers billeder af lækre hæklerier, og måtte straks ind og finde disse opskrifter. 
Mere om det senere!


Det blev også til en hue til manden med mønster fra Drops


Mønsteret er lidt tydeligere når den er på (og det er altså ikke manden det står model her..)


Og så er der stadig nogen, der stadig ønsker sig flagranker, så det er foreløbig  blevet til (næsten) 2 mere. Selvom kædemaskerne er blevet til hæklede luftmaske-ranker, er de alligevel det værste ved dem, for de tager lang tid at sy på. Og det er ikke lige en yndlingsbeskæftigelse...

God dag til jer derude!

tirsdag den 16. august 2011

Glimt fra sommerferien

Selvom ferien føles som om det er meget længe siden, skal I alligevel have lidt glimt fra mit lille yndlingsparadis...
Samos.

Vi var første gang på Samos for 10 år siden, hvor vi mødte Ulla, min mands barndomsnabo, som blev gift med en græker, som havde et lille hotel og en taverne og de har to skønne tvillinger, som taler flydende dansk. Vi nyder at komme tilbage for at se til dem. og høre hvordan det går.

Og så bor vi altid i yndlingsbyen Kokkari, som er den yndigste lille havneby, med restauranter langs den lille havn. Rigtig skønt at sidde der og spise til bølgernes små skvulp, mens ørket falder på. Og vi bor næsten altid på vores lille pensionat "Leftheris", hvor værten er så sød, og pensionatet ligger lige ned til vandet. Det ligger på vej ud af byen, hvor der ligger en del restauranter med borde på stranden, og hvor der som noget nyt var kommet flere liggestole og parasoller, hvilket betyder at flere "bliver hjemme", i stedet for at køre/gå til en af de mange andre skønne strande der ligger overalt omkring øen. Men uden at være overbelagt!



For første gang i år prøvede vi at vandre, og gik bl.a. op i bjergene bag Kokkari.


Noget af det vi elsker ved øen er, at den er ikke så stor, så du kan både køre rundt og se noget, og er altid tæt på en strand. Det nyder vores unge også når de er med, og de er faktisk rigtig glade for at der ikke er rene sandstrande, fordi det altid er i alt....



Under vores første besøg for ti år siden mødte vi også Ketty og Torben, som er totalt nørdede med øen, og kommer der flere gange om året. Torben har sin egen hjemmeside http://www.samostour.dk/ hvor du kan se stemningsbilleder fra øen. Han har sat et par webcams op, så vi kan vinke hjem til familien... hyggeligt!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...