torsdag den 28. januar 2010

BOGORM


Jeg er gået i gang med Liza Marklunds krimier. De har stået længe på min hylde for jeg regnede med jeg skulle i gang med dem i forsommeren. Jeg har lånt dem af en kollega og en veninde (de har heldigvis ikke rykket efter dem endnu..). Første i rækken; "Hedebølge" er ikke til at lægge fra sig igen, og da der ikke lige er noget håndarbejde der banker for meget på, nyder jeg at læse igen.



Da jeg havde fået samlet hele værket, fik jeg pludselig mulighed for at låne min brors store passion; Michael Conellys næsten samlede værker, om kriminalbetjenten Harry Bosch. De var bare så spændende, og da der var en 12-13 stykker, tog det lige lidt tid at komme igennem. Men de var det værd. De kan varmt anbefales hvis man kan lide krimier. De foregår i LA, hvor Conelly har været kriminaljournalist, og jeg blev så nørdet til sidst, at jeg måtte ud at rejse med Google maps for at se hvordan det så ud hvor Bosh boede (et hus bygget på en bjerside med stolper som sokler...). Hvis du får lyst, kan min brors hjemmeside www.michaelconelly.dk anbefales for at finde den rigtig rækkefølge, for den kan forlagene ikke selv helt  finde ud af. De kan sagtens læses seperat, men der kommer enkelte henvisninger til tidligere historier, så det er lidt sjovt at kunne genkende det... Der er også billeder som er taget på nogle af de steder bøgerne refererer til på den offentlige hjemmeside, som har et "com" i enden.


søndag den 24. januar 2010

Fit Living



Jeg er nogen gange frygtelig bagefter i viden om, hvad der sker omkring mig.... Måske fordi jeg vælger ikke at være en af de kvinder, der ikke tør sidde i sofaen og slappe af, og hele tiden skal være med på beatet og have gang i 117 ting...
Og dette ikke for at nedgøre I bloggere der virkelig når meget hver dag. Det er jo også dejligt!
Men jeg elsker også at slappe af i sofaen, gerne med håndarbejde og en god film. I perioder også med gode bøger, men det har der ikke været "tid til" et stykke tid.

Nå, men jeg fandt hjemmesiden til Fit Living efter at have spurgt dumt til yoga hvad det var.... Bladet har kun været på markedet i flere år...
Men de har en meget spændende hjemmeside, som har en masse ideer til sund mad, yoga og motion hvor jeg bla. fandt linket til gratis motion på nettet.
Den må jeg ind og tjekke igennem. Måske er der noget der, der kan motivere.


Jeg er nu selv meget motiveret til at komme i form for tiden. Jeg får gjort mere ved mit yoga end jeg plejer når jeg er hjemme, hvilket er meget tiltrængt!


Jeg har mange gode øvelser til at få strakt musklerne smidige, og også en række øvelser, som kan "detox´e" kroppen.
Jeg har en ambition om at prøve at lave lidt flere indlæg med disse øvelser.

Efter en aktiv lørdag med bl.a. en kold gåtur til vandet og 2 x yoga, trænger jeg til sofaen i dag. Jeg har dog ikke fået håndarbejde med i sommerhuset, men har en god stak gamle blade (det gør ikke noget de er et år gamle...) og en bærbar, så nu skal der slappes af, inden en ny uge banker på døren:-)

Foreløbig god søndag til jer alle.

lørdag den 23. januar 2010

Blog give away fra En fugl i hånden


Chance for at vinde denne fantastiske buksedragt i Liberty af Krista Lyngaard, som er doneret af Olgas Oldebørn
Jeg har lagt mine lodder ind!

Endelig færdig... men også tilfreds

Det blev en lidt længere "kamp" end jeg havde forestillet mig, og der er blevet trævlet op nogle gange, lagt til og trukket fra, samt forsøgt med hæklede blomster, hvor opskriften i de første forsøg var fuldstændig uforståelig, men koden blev knækket og endnu en sejr blev vundet udi hæklingens kunst...:-) Den blomst der hørte til sættet virkede dog lidt for "tung", så den blev udskiftet med en lettere model, også fra Drops


Sættet er indviet på en meget kold tur til vandet, hvor bølgerne var tunge af "slush-ice"...
Jeg følte mig som en prinsesse, selvom huen klør lidt i panden... Men den varmede godt, og "halsedissen" er blevet perfekt stram nok (betydeligt færre masker i halsen end i opskriften, samt nogle flere centimeter i højden til at rumme min "girafhals"...) til at lukke kulden ude! Skøøønt.

Lige for tiden nyder jeg også mit flere år gamle strikkede sjal fra Stof 2000. Jeg har aldrig brugt det ret meget, fordi alt blev grønt af "hårene" fra sjalet, men det varmer rigtig godt om halsen i disse kolde dage.
Jeg har altid syntes at mønstret var utrolig flot og spindelvævstyndt med hæklede kanter, og det var lidt af en udfordring at strikke! Man skal ikke tabe en maske eller komme til at strikke en maske forkert...



De blå grydelapper er også færdige, og jeg har godtnok garn til et par blommefarvede også, men måske skulle jeg se at få gjort de to bluser færdige, der ligger på hver sit sæt strikkepinde, og har været undervejs i flere år....
Eller måske skal der gang i symaskinen. Jeg har Karens stofdesigns med svampe og print liggende, som skal syes til strikkepinde,- og hækleetuier...



Foreløbig har "Bindeballe Bjesker´eren" sløvet min hjerne, og sofaen kalder. Snapsen er fra Bindeballe Købmandsgård ved Egtved / Randbøl Plantage, som ligger mellem Vejle og Billund. Den er bestemt et besøg værd! Naturen i området er fuldtændig fantastisk, bakket og kringlet, med flere dejlige fiskesteder, hvis manden skal underholdes, bl.a. ved åen og "put-and-take-søer".
Selve Købmandsgården har i mange år været drevet af et ældre ægtepar, som også drev en lille "campingplads", meget primitiv, men hyggelig. De har samlet mange sjove, gamle ting, sælger "gamle" nyproducerede ting, og bl.a. også denne Bjesker som smager aldeles vidunderligt! Desværre er begge ejere døde, har jeg lige kunnet fastslå ved en tur på nettet, men "børnene" vil forsøge at drive købmandsgården videre. Den besøges årligt af omkring 100.000 mennesker, så har du aldrig været der, er det snart din tur!!

God weekend!

onsdag den 20. januar 2010

Smoothie med rå cacaobønner - uhm :-) - nu med links og "opskrift"..


Jeg blev præsenteret for rå, hakkede cacaobønner hos min "meget sunde" veninde. De skulle være ekstra fyldte af antioxidanter og alt det gode man får fra mørk chokolade fordi de ikke er varmebehandlede.
De kan købes over nettet (http://www.rawfood.dk/), men min lokale helsekostbutik (Det grønne hjørne i Svendborg) har også fået dem hjem. De er lidt dyre, men så alligevel ikke voldsomt ift. så mange andre lignende ting (60 kr. for 114 g) og så skal de jo bare i som lidt drys. De smager specielt alene, men blandet i snacks med mandler, nødder, sunde tørrede bær og lign.  og i smoothies er de gode!

Mine smoothies er med alt godt fra frugtskålen:
  • oftest en banan
  • appelsin, kiwi, og hvad du ellers har af frisk frugt
  • frosne bær; købte, og hyben, brumbær og rabarbar fra haven
  • Jeg supplerer også med "Husk" - frøskaller der er rigtig gode for maven og kolesteroltallet
  • valleproteinpulver (som jeg købte, da "kernesund-gruppen" sagde der skulle være proteiner ved alle måltider)
  • hørfrøolie, som du dagligt bør få, men som ikke tåler opvarmning
  • kokos
  • yogurt eller lignende
  • rismælk
  • mandler, nødder og lignende
Det er lidt på slump og ikke alle ingredienser er med hver gang.
Hvis den skal mætte lidt mere putter jeg lidt müsli eller lignende i.

God fornøjelse - det er bare at eksperimentere!

mandag den 18. januar 2010

Yoga - Solhilsen


Som jeg skriver i min profil, har jeg rigtig stor glæde af at dyrke yoga (Hatha yoga). Det har været en gave, for jeg har næsten fået en ny, velfungerende krop. Især i den lunere del af året. Jeg har her i vinter måttet sande at kulde, og især denne periode med sne, ikke gør noget godt for min krop...

Men mine onsdage hos min dejlige yogalærer, på et lille hold her på Thurø i en gammel, hyggelig bygning, er rigtig vigtige for mig.
                                                                         

Jeg har fundet ud af, at mange af de skavanker vi går og døjer med, bl.a. skyldes at vores krop ikke bliver holdt ved lige. Sener og muskler bliver for stramme, og så begynder det at gøre ondt i ryggen, knæene og alle mulige steder. Jeg kan nu gøre ting med min krop jeg aldrig ville have troet var mulige for mig, og har alligevel langt igen, især når jeg ser på hvad andre kan gøre med deres krop.
Det er ikke meningen vi skal være "slangemennesker", men da jeg første gang skulle prøve at ligge på ryggen og rulle benene bag over hovedet, så tæerne når gulvet, tænkte jeg, at det nåede jeg vist ikke foreløbig, men pludselig mærkede jeg gulvet...!!! Stor sejr!




Solhilsnen er en af de faste ingredienser i yogalektioner. Jeg synes den er hård at gennemføre; vi tager den altid 4 gange...
Jeg fandt disse fine billeder og forklaringer på nettet. De stammer fra bogen "Kroppens energier - en brugsbog i yoga" af Benthe Ploug.
De kan være en guide til selv at prøve, men det bedste er selvfølgelig at have en kyndig vejleder ved din side, så du ikke overbelaster kroppen, eller lige får lavet stillingen helt rigtigt.

Stå op og skab god kontakt til underlaget. Øjnene skal være lukkede. Vejrtrækningen foregår kun ind og ud gennem næsen. Hav hele tiden fokus på vejrtrækningen. Det vigtigste er, at du hele tiden trækker vejret dybt ned i maven ved alle øvelser, og ikke står og holder vejret.. Det kommer jeg ofte til. Vi holder også alle stillinger i nogle sekunder/minutter, for bedre at finde ind i stillingen og finde fokus på kropsholdning og vejrtrækning. Og pas på ikke at gå længere end du kan holde til, men det må godt føles lidt hårdt.... (det gør det stadig for mig)



1. stilling
Placer hænderne i Hilsestilling foran på brystet ved at håndfladerne lægges mod hinanden, fingrene vender opad og tommelfingrene presses let ind mod brystbenet. Stå således lidt og mærk dig selv fra hoved til fødder, hele kroppen.







2. stilling
På en dyb indånding føres armene strakte op over hovedet og føres bagud samtidig med at du svajer let (ikke helt så kraftigt som billedet viser). Stå i stillingen lidt, mens du husker vejrtrækningen.






3. stilling
Bøj dernæst kroppen fremover på en udånding, så håndfladerne lægges i gulvet ved siden af fødderne. Bøj evt. let i knæene. Hold stillingen et par sekunder.






4. stilling.
På næste indånding føres højre ben bagud, så tæerne og knæet er i underlaget (det kan også løftes, så strækket på låret bliver lidt kraftigere), kom op på fingerspidserne og hold kroppen som en lige linje (ryggen og hovedet). Hold stillingen et par sekunder.



5. stilling. (Bjergstillingen)
På næste udånding føres venstre ben bagud, stræk ud i knæene så enden stritter op mod loftet. Begge håndflader og fodsåler skal være i gulvet. Kroppen udgør nu en stor vinkel. Hold stillingen et par sekunder. (Den er rigtig hård, og jeg når ikke gulvet med hælene endnu..)





6. stilling.
Fra bjergstillingen kan du gå ned i planken (ligesom når vi lavede armbøjninger - kroppen helt lige med strakte arme). Sæt knæene i gulvet og sænk kroppen med bøjede armene i liggende stilling.Læg tæer, knæ, bryst og hage i gulvet, så maven er løftet lidt fra gulvet.












7. stilling. (Kobraen)
Træk vejret ind og uden at håndfladerne flyttes holdes lysken i gulvet og overkroppen løftes ved at du strækker ud i armene. Hold skuldrene nede. Hovedet lægges let bagover. Hold stillingen et par sekunder. Derfra udføres øvelsen omvendt tilbage.





8. stilling. (Bjerstillingen)
På udåndingen løftes maven, stræk ud i knæ og arme, så du igen står i en stor vinkel. Forsøg at få hele fodsålen i gulvet. Hold stillingen et par sekunder.




 
 



9. stilling.
På næste indånding føres højre ben frem så fodsålen placeres mellem håndfladerne. Venstre bens tæer og knæ er i gulvet bag kroppen. Kom op på fingerspidserne og hold overkroppen strakt. Hold stillingen et par sekunder.
 



10. stilling.
Foretag en udånding, venstre ben føres frem så begge fodsåler er i gulvet mellem håndfladerne, stræk ud i knæene. Hold stillingen et par sekunder.



11. stilling.
Træk vejret ind og før armene strakte frem foran kroppen og bagover, så maven skydes frem, ryggen svajer. Hold stillingen et par sekunder.






12. stilling.
Til sidst sænkes armene, hænderne lægges i Hilsestilling foran på brystet på udåndingen. Dette udgør en halv omgang. En hel omgang udføres ved, at det er venstre ben der føres bagud ved 4. stilling, og venstre fodsål der placeres mellem hænderne ved 9. stilling.







God fornøjelse!!
Jeg vil forsøge at lave flere indlæg med forskellige yogastillinger, og beskrive hvad de er gode for.

søndag den 17. januar 2010

Jeg har fået en award af Karen :-)


Tænk at få award nummer to!! Karen skriver: "min kusine, som bare har lavet sådan en fin og kreativ blog". Jeg er rigtig glad for at også hun synes det. Det er jo aldrig til at vide, om det man skriver giver mening for andre. Men det gør det heldigvis for nogen :-)


Jeg skal:


A) Vise Awarden på bloggen

B) Linke til den/dem jeg har fået den af: Karen
C) Skrive 7 ting om mig selv:


1) Jeg er uddannet børnehavepædagog, og senere som tale-hørepædagog. Havde egentlig regnet med jeg skulle være sygeplejerske....


2) Jeg er familiemenneske, og vil meget gerne være der for dem jeg holder af


3) Jeg er "hulemenneske" der kunne leve med LANGE FERIER, især sommer


4) Jeg ELSKER at nørkle, og ville gerne kunne mange flere kreative ting; filte, smykker... mangler tid til det hele..


5) Jeg elsker også bare "at være", enten alene eller med få mennesker ad gangen, uden at skulle leve op til tidens trends. Jeg nyder at være sammen med mennesker der " er dem, de er" og som accepterer mig som "den jeg er"
6) Jeg elsker af være i mit sommerhus, som er ren luksus og skøn natur


7) jeg er også rigtig glad for mit arbejde og mine gode kolleger


Jeg skal give awarden videre til 7 andre bloggere:

1) Mette b som deler sine tanker i en svær tid og er så sød til at sende hilsner til os alle

2) Sonnie fra Kiks og koks, som bor lige om hjørnet, og som har arrangeret blogtræf i Svendborg sammen med Fynpige, og som også sender så mange søde hilsner

3) Jeg kan ikke helt undgå at sende den tilbage til Karen som er "skyld i" jeg blev blogger, og som inspirerer mig, især har hun fået mig i gang med at hækle igen... Men også fordi hun deler ud af sine kreative ideer med opskrifter o.lign. Sidste indlæg var med opskrift på hjemmelavede flødeboller...uhm

4) Hannes sjarmerende gjenbruk, som anvender antikviteter så anderledes kreativt
 5) Mit pusterum som også inspirerer og sender søde hilsner

6) Unikarina som laver skønne ting, både syede og filtede og som er så sød at hun deler ud af sine opskrifter.

7) Der er mange der inspirerer mig med kreative ideer til hus og hjem, bl.a. alle disse nord"kvinder"..
Dans på roser, Put in a box, Wallas verden

Jeg bliver vist nødt til at have et punkt 8) om mig: jeg kan ikke begrænse mig.... der er så mange inspirerende mennesker "derude" jeg synes fortjener en award!!!
TAK TIL JER ALLE!!
Og der følger ingen tvang med awarden. Det er ganske frivilligt!

lørdag den 16. januar 2010

Helse lørdag...


Det blev en rigtig hyggelig fredag, og det var ikke kun vasketøjet der trak hjem til mor....
I dag fortsatte vasken...
Morgenmaden blev en skøn smoothie med lidt af hvert og bl.a. "raw cacaobønner", den nye trend indenfor helse. De er meget mere fyldt med alt det gode, fordi de ikke er behandlede, kun hakkede. De smager næsten som kaffebønner, men som knas i smoothien er de gode.
Der skulle også lige købes proviant til skitur til Norge. Netto havde alt hvad et hjerte næsten kan begære og mor blev også lokket.... sød finsk lakrids og lys marabouchokolade til manden, som synes mit 70 % er lidt for kedeligt.
Hjemme igen blev 3. vask sat over, og så var det tid for sønnike til en omgang jacussi, mens mor dyrkede yoga på måtte i stuen. Jeg tog også en omgang spa bagefter, med sønnens "sovemusik" på "ipod`en" blev koblet på min computerhøjttalere. Det var en noget slap kone, manden kom hjem til. Jacussien giver rigtig god massage, og jeg ligger og giver mine fødder zoneterapi med dyserne i fodenden. Det er længe siden jeg har været i sidst, så min krop var totalt mørbanket og jeg faldt i søvn i sofaen... Kan ikke engang overskue at bruge kræfter på at strikke....:-)

fredag den 15. januar 2010

Hyggelig fredag

Efter en kort, spændende arbejdsdag, med hjernen i fokus ( "ventrikler", "fossa" og lign....) hvor bliver vi kloge... forhåbentlig ..! fik jeg tidligt fri, og skulle hente min søn på hans efterskole. Han savnede mor... eller var det bare bunken af vasketøj....

Han ville gerne hentes så sent som muligt, så jeg tog en impulsiv shoppetur i Rosengårdcentret. Fandt ikke noget spændende.
Jo, et par søde pludrebukser (nickers) og bomuldsbolero fra Noa Noa til halv pris. Bukserne var lidt for løse og boleroen afslørede alt for meget dellemave..øv... nu må jeg tage mig sammen!


Fik slæbt en tung pose fakta-varer gennem det meste af centret. Tænk, de havde ingen vogne, kun kurve, og jeg købte selvfølgelig mere end det var til at slæbe...
Til yoga (Hatha, som er en rolig yogaform), står vi længe, uudholdeligt længe i samme stilling. Bagefter føles det rigtig godt.
Tror styrken i armene blev trænet i dag...
Fik købt lidt godt til ganen, og havde husket pizzaoversigten, så vi på vej hjem kunne bestille pizza, som var klar til afhentning da vi nåede øen.

Hyggeligt med teenageren på besøg:-)

tirsdag den 12. januar 2010

Endnu en "give-away" fra Karens Verden

Så har hun gjort det igen. Gavestormen vil ingen ende tage på Karens verden... Jeg vil rigtig gerne vinde denne bog, og har slet ikke lyst til at give ideen videre til andre, for så bliver chancen for mig jo endnu mindre... men den ser rigtig god ud!



Klima - hvad kan vi selv gøre

Jeg deltog et lille stykke i den store klimademonstration ved klimatopmødet i Kbh. Og selvom det var ret spontant, var det stort at gå med så mange mennesker, der alle er interesserede i klimaet.
Jeg var medlem af Greenpeace i mine unge år, men ikke helt enig i den måde, nogen af deres aktioner foregik på og meldte mig ud igen.
Men miljøet og vores behandling af det har altid været vigtigt for mig.
Jeg har tit følt mig lidt gammeldags når jeg genbruger en frostpose, der har været brød i, eller når jeg bad "huset" om at slukke for lyset, fjernsyn og computer, når man ikke var i rummet længere, eller når jeg ikke synes man skal tage bilen hen til postkassen, men kunne tage cyklen eller gå...
Heldigvis er jeg ikke den eneste.
Mettes blogside, kører hun et klimatema, hvor du kan vinde en klima-kogebog ved at komme med gode spare-ideer.
Der er mange rigtig gode ideer, så kig på siden. Til højre kan du se et link til konkurrencen.
Godt gået Mette

søndag den 10. januar 2010

Brombærhue


Så blev "brombærhuen" færdig. Allerede lørdag aften, for den var lidt sjov at strikke. Og jeg synes den er rigtig sød! Den klæder mig bare ikke, og så ser den for lille ud....
Måske er jeg bare ikke en "hue-pige"???
Men min datter vil gerne have den, bare lidt større også, og jeg er allerede gået i gang med nummer 2, nu med flere masker...
Men så varer garnet også lidt længere... :-)

lørdag den 9. januar 2010

Lørdagshygge


Lørdag formiddag med "brombærhuen" og film: The Evening, så kan det ikke blive meget bedre. I hvert fald ren afslapning for mig. Filmen handler om Ann (Vanessa Redgrave) der ligger på dødslejet. Hendes to døtre Nina og Constance våger over hende, mens den stærke smertestillende medicin får hende til at glide ind og ud af bevidsthed. Hun taler usammenhængende og nævner flere personer og begivenheder, hendes døtre aldrig har hørt om.
Skøn og smuk film!

Og udenfor ligger sneen næsten uberørt, kun enkelte mystiske dyrespor af et mindre dyr, hvis fodtryk er på en lige linje... En ræv, en kat???

Solens skinner af og til, og det fyger let.
Fortsat god weekend!

fredag den 8. januar 2010

Endelig weekend....!

Hvor er det bare dejligt med en god lang weekend efter 1. arbejdsuge...
Det var især slemt at komme op tirsdag morgen, og på køreturen til Odense havde jeg mest lyst til at lægge mig til at sove. Det gik hurtigt over da jeg skulle give vejledning i forskellige institutioner. Især "vågnede jeg op" da jeg lidt i 10 var klar til at gå ind i en børnehave, jeg ikke kendte. Den lå bare ikke der hvor jeg var.... Godt min mand for flere år siden fik ondt af mig, da jeg skulle finde til Munkebo, og Krak ledte mig ud på et hav af små landeveje...og han gav mig en gps´er. Den er uundværlig!


Og hvor er jeg glad for at jeg har fået en "tæller" på min side. Jeg har været lidt i tvivl om der var nogen derude der havde fundet min side.
Og så er det da bare så dejligt at se tallet stige hver gang jeg er inde.
Og velkommen til I nye læsere. Dejligt at I har lyst til at følge min side. Jeg ville ønske jeg kunne følge jer allesammen, for hvor er der mange spændende sider! Men min tid er alt for kort, når jeg også skal nå at nørkle lidt og dyrke et minimum motion, hygge med familien osv...

Men det er super inspirerende at være blogger, og jeg har virkelig fået gang i hæklenåle og strikkepinde.
Skal i gang med projekt hue og "halskrave" som jeg viste billeder af, den anden dag. Jeg var nødt til at købe nye strikkepinde. De er godt nok dyre! Så jeg bliver vist nødt til at strikke rigtig mange huer... Hvis jeg da kan finde ud af det. Men min datter har allerede udtrykt ønske om en hue magen til.... (billeder følger)

Nu serverer min mand aftensmad :-) hvor heldig har man lov at være!!

Rigtig god weekend til alle!
Husk at leve mens du gør det og elske mens du tør det.
Og giv dig lov til at restituere!

torsdag den 7. januar 2010

Strikkeblogtræf i Svendborg

Jeg skal med:-)


Lørdan den 6 februar kl 13.30 - 16.30. Vi mødes hos Strikkefeen, Korsgade 7 C, Svendborg, hvor vi først vil få en lille bitte mundfuld mad. Derefter skal der strikkes, snakkes, hygges. Der kan desværre ikke være ret mange i Strikkefeens lille butik, så det er efter princippet "først til mølle". Du tilmelder dig på bloggen Fynpigen eller hos KiksogKoks. Vi glæder os til at se dig !
Jeg har set Teletubbies i dag....
Mine børn var for store da de begyndte at sende serien, men
som talepædagog var jeg nysgerrig over, hvad det er de gør som er så godt...?
Der var rigtig mange gentagelser og ind imellem langsom og tydelig tale.... Gode betingelser for små børn..

Og så har jeg "fundet" Play (TDC).
Min datter har længe dovnloadet musik til computeren, men jeg har ikke lige kunnet tage mig sammen til at finde ud af det. I aftes hjalp hun mig i gang. Og nu kan jeg lytte til Susan Boyle - speciel og rørende dame - som af en mærkelig grund
kan få tårerne frem i øjenkrogene. Vi så udsendelsen om hende nytårsaften, og ja, hun rører noget i mig.

Nu kan jeg lytte næsten gratis og det er slet ikke så dårligt...
(man er vel stadig jyde inderst inde).

Hentede også Tina Dickov og
Brian Ferry.Derforuden skal
jeg have hentet Norah Jones,
Robbie Williams, Sanne, ABC,
Lis Sørensen og .... Listen er
lang!


Sikke en verden der har åbnet sig...

Der er mange små og store glæder i hverdagen!

onsdag den 6. januar 2010



Og nu skal jeg ud. Solen skinner!!!!!

fredag den 1. januar 2010

Med nytårs gaver....Nu med billeder :-)

Først og fremmest ønskes alle I, der læser min blog et fantastisk nytår! Gid vi alle må være fyldt af glæde og taknemlighed over det gode liv vi har! Og lære at bære de ting, der er svære for os.

Som om det ikke var nok med julegaver...:

I går var min kære mand i Jem og Fix, og kom ud til mig i bilen med den pandelampe, jeg så længe har ønsket mig, uden at vide at den fandtes, hvilket jeg først for nyligt opdagede i "Tulles klædeskab".
Den er bare så god, både i sofaen, og i bilen, hvor jeg tit har ønsket at kunne nørkle, når jeg nu alligevel bare sad og ikke kunne andet..... Udseendet er komplet forfærdeligt, men det må de få, der skal se mig, finde sig i...:-)

I forgårs kørte vi nordpå, og kom forbi Skanderborg, hvor jeg kunne købe Clover-hæklenåle billigt!!! Fandt butikken på nettet, og det var en helt fantastisk garn og stofbutik! Desværre havde jeg alt for lidt tid til at kigge...
Men det er lige før de "gaver" var bedre end julegaverne.... Det er blivet lettere at holde på hæklenålen, og dermed ikke så belastende, som nogle af nålene har været.



Billede af min uundværlige hækleguide fra et gammelt blad min mor havde gemt, hvor alle masketyper er beskrevet og vist, som er blevet lamineret og nu er min trofaste følgesvend - og en skøn, gammel hækle-strikke bog med alverdens skønne basisopskrifter. Som min mor også lige havde på lager 312..

Og sjovt at komme til at hækle igen. Det er blevet til ca. 50 svampe i alle tre størrelser i løbet af december, og mange af dem, står og pynter i venners hjem.


Nu er jeg i gang med Karens oldemors grydelapper, som dog stadig er en lidt tung sag, med dobbelt lag bomuldsgarn.... der er mange tråde, man kan nå at "tabe" på deres vej gennem løkkerne....men det er lykkedes, og de ser rimelige ud :-) Jeg viser lige opskriften hvorman bedre kan se det skønne vaffelmønster! (fra Stof og Stil)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...