torsdag den 29. september 2011

Kraftfuld

Der har bredt sig en liflig duft i hele huset!
Jeg er i gang med at lave suppe af denne bunke grøntsager;
æbler, peberfrugter, hvidløg, tomater, gulerødder, og så skulle der have været rødbeder i.


De skulle have været bagt i ovnen i halvanden time, men temperaturen var vist sat for højt, så de har fået knap en time- de må ikke blive sorte...


De skal blendes og ligge og trække til næste dag, hvor der tilsættes kogte bønner og kogende vand.Severes eventuelt med babaganoush (aubergine-pure) og guacemole og groft brød.

Den er god! Prøv det!


Invasion

Mange af jer har sikkert oplevet det samme med mig; invasion af myg!!


Det er næsten umuligt at lukke frisk luft ind i huset, uden at en mængde myg synes de skal med ind.

Så hver aften inden vi går i seng, går manden på jagt med en elektrisk "fluesmækker".
Og alligevel sker det samme op til flere gang; lige så snart vi har slukket lyset, lyder der et bzzzzz.....
Lyset tændes igen!
Briller på!
Og så går den vilde myggejagt! Og for det meste er vi heldige og fanger bæstet...

Så slukker vi lyset igen.
Og efter kort tid hører vi lyden bzzzzz igen...
Lyset tændes igen...

Ingen af os kan holde ud at lægge os til at sove til denne lyd, nok mest fordi vi ikke har lyst til at vågne op fyldt med kløende myggestik.

onsdag den 28. september 2011

Det er ikke så tosset...

Faktisk er jeg rigtig glad for resultatet, og selvom jeg ikke er så afhængig af at have et tørklade om halsen (gad vide om det har noget med overgangsalderen at gøre...? Det bliver i hvert hurtigt for varmt...) har det allerede været slynget om halsen flere gange.


Ideen og mønsteret til kanterne er fra den søde bog, som netop igen fås i Netto denne uge (Nu skal jeg vist snart have reklamepenge fra dem!)


tirsdag den 27. september 2011

Prikker til en regnvejrsdag

Min datter har hul - ikke i hovedet, men på cykelsædet...
"Det fikser jeg", fik jeg kæk pippet, da jeg kom i tanke om at Eva (Jeg kan ikke lige finde det indslag) havde vist nogle sædeovertræk på sin blog for længe siden, og jeg havde en voksdug liggende, der ikke var i brug.

Jeg fik klippet en skabelon ved at lægge en plastikpose på sædet.
Jeg fik også hurtigt klippet i voksdugen.
Så kunne jeg ikke finde mit elastik.
Så kunne jeg bare ikke tage mig sammen....

I weekenden fik vi så lavet en aftale om, at jeg skulle komme forbi efter arbejde i morgen med noget af alt det, hun har efterladt, og nu har fået brug for. Et par ølkasser fra mosteren, noget tøj, et par planter osv.
Så nu måtte jeg i gang ved symaskinen!

Det tog ingen tid og var meget lettere at sy i, end jeg havde forventet, så nu er det snart slut med våde numser (eller møller, som "vi" siger her på Fyn...) og dårlige undskyldninger!

Og skidt med at de kan købes for ingen penge og måske passer bedre!


fredag den 23. september 2011

Inspiration

På weekend i det sjællandske, nærmere Odsherred, som hidtil har været totalt ukendt land for mig, fik min veninde næsten bombet mig med inspiration.
Vi boede i hendes lille bitte hytte, på en dejlig naturgrund ved Ellinge Strand, sammen med hendes søde labrador, Minelli.
Jeg har aldrig været så meget til hunde, især ikke den der snude, der hele tiden bliver stukket ind i ens hånd, hvilket selvfølgelig altid går ud over mig, som ikke kan sige nej...
Men Minelli og jeg vågnede tidligere end min veninde, og for at lade hende sove roligt videre, tog jeg Minelli med ud at gå. Og tænk, jeg skulle bare sige, vi skulle til stranden, så førte hun an og ledte mig derned og hjem igen i et for mig fuldstændig ukendt land! Imponerende:-)

Vi tog på tur i området, og besøgte blandt andet Galleri Brantebjerg, som havde de skønneste malerier og keramik.

Vi var i Rørvig, hvor vi absolut måtte ind i det, der for mig lignede en lille thebutik, men som viste sig at gemme på skjulte skatte, hvilket krævede at jeg stod stille og kiggede langsomt rundt og op og ned. Jeg kom derfra med to kjoler, og vi nød en skøn kop the i kurvestole udenfor.
Næste stop var i en anden dejlig butik, Salka Valka, hvor jeg bl.a. fik øjnene op for Sebra´s skønne børnelegesager.


Hjemme igen søgte jeg efter deres produkter på nettet, og i min søgning faldt jeg over Fru Madsens nørklerier. Hun laver de skønneste hæklede ting. Jeg er blandt andet faldet pladask for hendes hæklede pung


Og den anden dag fik jeg sendt et billede fra en anden veninde, som havde været med inde og kigge hos Fru Madsen, og som var kommet i gang med at hækle hendes søde "snotugler".

denne ugle er Fru Madsens


Skønt at blive fyldt med gode oplevelser. Rigtig skøn weekend til jer derude!

tirsdag den 6. september 2011

Jeg kan næsten ikke vente....

til jeg kommer i gang med  nye småprojekter ...

Der skal hækles en kant om tørklædet min mor fandt i "hendes" genbrugsbutik. Ide fra "feminin strik" af Lene Holme Samsøe.




Så skal der strikkes lækre ballinaer der skal filtes og lune mine tæer. Opskriften sælger Melinda Bernardi på Ravelry
Og så har jeg købt økologisk bomuld til nogle små hækleprojekter

søndag den 4. september 2011

Frugtsomme(r)lig

Også vores brombærbuske har været gavmilde i år


og vi glæder os til mere brombærmarmelade!


Og vores blommetræ, som ellers heller ikke plejer at give mere end en smagsprøve har givet godt 1½ kilo blommer, som er blevet råsyltet i Madeira. Spændende!

fredag den 2. september 2011

Bugnende have

Det er en helt fantastisk sommer i år!
I hvert fald for mine frugttræer og buske.
Hybenroserne er ved af vælte på grund af voldsom overvægt og jeg er dybt taknemmelig over at mine buske belønner mig så overdådigt uden jeg har løftet en finger for det!


Jeg er næsten kommet for sent i gang med at plukke, så de er næsten overmodne. Men en times rengøring i læ på terrassen har foreløbig givet denne lille bunke.
Jeg elsker hybenmarmelade, men jeg elsker ikke at gøre dem klar. Jeg forsøgte mig med "mindfullness", og forsøgte at nyde "operationen"; være til stede i nuet, trække den friske luft dybt ind og så videre, men lidt kedeligt er det nu.


Også vores pæretræer ser ud til at give godt for første gang, og de smager vidunderligt!
Den eneste busk der har været lidt "nærig" er vores fersken. Det bliver vist kun til de to, men de har heller ikke fået meget sol!


torsdag den 1. september 2011

Lampeskærm med udfordringer...


Min datter er flyttet hjemmefra. Med sig havde hun en sakselampe med en gammel, knækket lampeskærm.
Den fikser jeg da bare, for jeg har for flere år siden købt astralit (tror jeg nok)....
Det er så nemt at slynge ud... 


Først skulle der laves en skabelon.... længere proces, og ikke helt nemt. Men den blev klippet ud i astralitten, som bøjede meget, da den var rullet ret stramt op


Der blev lavet en prøve, og den var egentlig fin... Det gik fint med limen der skulle sprayes på. Der var næsten ingen buler i stoffet... Enkelte steder kunne limen dog anes igennem....


Det blev straks værre da de kom med dette lyse, tynde stof. Så der måtte flere prøver til med lim før skærmen sad i ærmet... og den blev ikke lige så lige og fin, som jeg havde ønsket...


Der står ikke Inger Lise på flere lameskærmsprojekter...! Men de unge var tilfredse! Foreløbig.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...