Viser opslag med etiketten HJEMMEBAG. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten HJEMMEBAG. Vis alle opslag

torsdag den 20. oktober 2011

Store bagedag

Yngstesønnen fylder snart 18 år og skal fejres på lørdag! Jeg kan bedst lide hjemmebagt, og det er der heldigvis god mulighed for i sommerhuset. Jeg fandt den gamle vægt i genbrug til ingen penge, og selvom manden syntes det var lidt skørt, har han måttet erkende at den har været flittigt brugt!


Opstart på grove boller for familien bliver og sover, så der skal nogen til!


Der er også bagt lagkagbunde og fine boller fra den Store Fødselsdags Bagebog


og Københavnerbirkes, som blev rigtig gode, selvom de var nemme og dejen ikke skulle rulles med smør!


Og så en portion af "Inges knækbrød". Der er en opskrift under DIY


 Jeg tror der er nok af det hele nu.... Så nu kan de bare komme an.


Kagemand må der også til, men den må vente til dagen. Den bliver af vandbakkelsesdej, så den skal være frisk. Jeg ved dejen kan fryses, men det har jeg ikke vovet mig ud i endnu, og der er heller ikke plads til mere i fryseren

torsdag den 24. februar 2011

Ferie - fortsat # 3

Der har været tid til at bage skønne speltboller med økologisk spelt og sigtet spelt fra Øko-mølleriet Kragegården på Fyn, som selv dyrker kornet og maler det på en stenkværn. Lækkert!
Og så bager jeg med økologisk gær fra Skærtoft mølle, som nu ligger side om side almindeligt gær i flere butikker!




Og tid til af afprøve Kristines croissanter... mums


 

fredag den 7. januar 2011

Der kommer altid en mand og en maskine til...

Jeg var helt vild med de skønne kvinder "Venter på far" - kan du huske dem?
Og nu har jeg så fået en maskine til...
Den har været ønsket længe.
Det var især da Kitchenaid-maskinen blev populær, at drømmen blev vakt igen. men jeg syntes ikke lige jeg havde pengene til den - og var usikker på om den ville den blive udnyttet nok.

Til jul blev min mand og jeg enige om at give hinanden en køkkenmaskine i julegave, og søgte efter gode maskiner på nettet.
Jeg ville aldrig have drømt om at det skulle ende med en "Assistent"!
Havde aldrig hørt om den eller set den.
Men den var blandt topscorerne på nettet!

Og da jeg en weekend stod i min svigerindes køkken (hun arbejder med mad til dagligt) fik jeg øje på den....
Så jeg har nok set den før, men aldrig lagt mærke til den.
Men hvis hun har den, må den være god!


Så vi fik den... af mine forældre, som syntes vi skulle have en stor julegave i år :-) og fik den med alt muligt tilbehør!

Nu er det næsten en leg at bage, og hvad jeg ellers kan bruge den til.

Nu hælder jeg for eksempel alle ingredienserne til boller ned i maskinen, lader den knokle for mig, skruer "røredimsen" af og sætter medfølgende låg på til hævning. Dejen laver jeg på slump, men vigtigst er, at den skal være godt "klistret" og grov!


Så "klasker" jeg dejen på en bageplade med 2 skeer og vupti ( på wupti.com kan du forøvrigt se maskinen med tilbehør) har jeg lavet en bunke boller, uden næsten at have rørt en finger... og ihvertfald uden selv at blive snasket ind i fedtet dej....


Rigtig god weekend!
Jeg skal bruge min til at komme op i omdrejninger efter godt en uges influenza....

søndag den 15. august 2010

Mojo og grove pitabrød

Jeg fik serveret Mojo (udtales cirka som "Mo hro", spansk ) som dressing hos min søster og måtte selvfølgelig have opskriften, for det smager rigtig dejligt! Min svoger havde opdaget det i serien Annemad i Spanien.
Den anden dag serverede jeg det for mine kolleger sammen med hjemmelavede pitabrød. De ville også gerne have opskriften.

Den kommer her:

Moho fra Annemad i Spanien

1 rød peberfrugt
1 håndfuld mandler
1-2 fed hvidløg - kan ifølge en kollega fint udskiftes med chili
1 god slat olivenolie ( hørfrø, raps..)
1-2 spsk æblecidereddike
½ tsk paprika
Salt

Alt blendes

 


10-12 grove pitabrød

15 g gær
3 dl vand
1 tsk salt
300 g hvedemel
150 g rugmel / grahamsmel / spelt

Dejen hæver og deles ud i 10-12 boller som rulles / trykkes flade til størrelse som en underkop.
Efterhæves 10 minutter
Bages ved 250 grader i 6-8 minutter. Bedst med 1 plade af gangen, evt. ved alm. ovnvarme

lørdag den 19. juni 2010

Snart studentergilde...

Vi har snart en student i huset, så i dag har været store bagedag :-)


Fik øje på makroner, da vi var ude og handle og blev lidt lækkersulten....





lørdag den 22. maj 2010

HJEMMELAVEDE KNÆKBRØD - UHM

Jeg har for mange år siden prøvet at lave knækbrød. Det var ingen succes.
Men da jeg så fik hjemmelavede knækbrød til min leders afskedsreception, og hørte at de var nemme at lave, måtte jeg prøve igen.
Og de er virkelig nemme at lave! (Desværre var kameraet indstillet på sort / hvid...)


Dejen består af:
1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
3 ½ dl hvedemel / rugmel (halvt af hver)
1 tsk bagepulver 
2 ½ dl vand 
½ dl vand

Dejen røres sammen med en grydeske. Den rulles ud mellem to stykker bagepapir.


Herefter skæres den i passende størrelser og bages...


hvorefter stykkerne er lige til at knække fra hinanden.
Nemt og stort set ingen oprydning / rengøring bagefter! Og de smager rigtig dejligt!

Billeder i farve må følge senere....
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...