Viser opslag med etiketten FRED. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten FRED. Vis alle opslag

torsdag den 12. januar 2012

Pauseinspiration

Jeg skal MR-skannes i dag, og jeg skal møde op fastende 1½ time før selve skanningen for at drikke ½ liter kontrast! 
Det lyder altså ikke særlig lækkert, og slet ikke når der er afsat 1½ time til det! Jeg forestiller mig en tykflydende, turkis masse...

Der skal helt sikker noget med til at udfylde tiden! 
Jeg kom til at læse en krimi (Mord i zen), jeg fik i julegave, alt for hurtigt i weekenden, men kom heldigvis i tanke om, at jeg også fik denne lille sag. Jeg håber den er god!



Vel hjemme igen må jeg endnu engang erkende de vise ord:
Jeg har haft mange bekymringer i mit liv!
De fleste af dem blev aldrig til noget.

Væsken var lidt tyk, sart gul, og smagte af saftevand, så jeg overlevede! 

Og bogen kan efter knap en times læsning stærkt anbefales. En lille livsklog beretning, og allerede ved første citat fra det nye testamente, om Martha der gør sig for mange bekymringer, og Maria, der nyder, blev tankerne sat i gang. Og inde i forordet, blev jeg mindet om historien om den gamle gøgler, der jonglerer for det lille Jesusbarn og Jomfru Maria, som jeg var optaget af som ung. Den må jeg have fundet igen!

Det var sværere at ligge helt stille i en halv time, i så lille et "rum", spændt fast og med diverse "maskinpistolsalver, dunkelyde o.lign.
Heldigvis hjalp det at fokusere på vejrtrækningen, som jeg er vant til fra yoga, og heldigvis begyndte det ikke at klø på næsen eller andre sjove ting, som ikke er til at kontrollere...

God dag til jer derude!

Og tak for søde kommentarer! Beklager at jeg slet ikke er god til at svare tilbage!

tirsdag den 16. august 2011

Glimt fra sommerferien

Selvom ferien føles som om det er meget længe siden, skal I alligevel have lidt glimt fra mit lille yndlingsparadis...
Samos.

Vi var første gang på Samos for 10 år siden, hvor vi mødte Ulla, min mands barndomsnabo, som blev gift med en græker, som havde et lille hotel og en taverne og de har to skønne tvillinger, som taler flydende dansk. Vi nyder at komme tilbage for at se til dem. og høre hvordan det går.

Og så bor vi altid i yndlingsbyen Kokkari, som er den yndigste lille havneby, med restauranter langs den lille havn. Rigtig skønt at sidde der og spise til bølgernes små skvulp, mens ørket falder på. Og vi bor næsten altid på vores lille pensionat "Leftheris", hvor værten er så sød, og pensionatet ligger lige ned til vandet. Det ligger på vej ud af byen, hvor der ligger en del restauranter med borde på stranden, og hvor der som noget nyt var kommet flere liggestole og parasoller, hvilket betyder at flere "bliver hjemme", i stedet for at køre/gå til en af de mange andre skønne strande der ligger overalt omkring øen. Men uden at være overbelagt!



For første gang i år prøvede vi at vandre, og gik bl.a. op i bjergene bag Kokkari.


Noget af det vi elsker ved øen er, at den er ikke så stor, så du kan både køre rundt og se noget, og er altid tæt på en strand. Det nyder vores unge også når de er med, og de er faktisk rigtig glade for at der ikke er rene sandstrande, fordi det altid er i alt....



Under vores første besøg for ti år siden mødte vi også Ketty og Torben, som er totalt nørdede med øen, og kommer der flere gange om året. Torben har sin egen hjemmeside http://www.samostour.dk/ hvor du kan se stemningsbilleder fra øen. Han har sat et par webcams op, så vi kan vinke hjem til familien... hyggeligt!

søndag den 24. oktober 2010

Ferie ferie ferie

Vi har nydt en skøn uge i vores sommerhus på Langeland.


Trods vejrmændenes varsler om regn og blæst, har vejret været nogenlunde med os, med regn primært om natten, og sol om dagen. Endda så meget at vi kunne tage en middagslur på terrassen!

Vi har udforsket skovområdet omkring os





Gået ture ved havet

Den brændende færge kan skimtes i det fjerne



Vi har været aktive inde





og ude


Den eneste ulempe ved ferie er, at den altid er for kort :-)

onsdag den 21. april 2010

Fred i kroppen



Har været til 1 ½-times yoga og havde datteren med.  Det er helt fantastisk hvordan hver øvelse går ind og ændrer på kroppens tilstand.
Når vi arbejde med at udstrække den ene side af ben, ryg eller lignende, mærkes kroppen helt skæv, når vi ligger og slapper af mellem øvelserne. Når vi så har taget den anden side, kommer der harmoni og balance igen.
Skønt at få strakt og styrket kroppen på denne måde!
Og en vidunderlig ro og træthed sænker sig efter afspændingen!
Det kan kun anbefales!!!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...