Hvor er det bare dejligt med en god lang weekend efter 1. arbejdsuge...
Det var især slemt at komme op tirsdag morgen, og på køreturen til Odense havde jeg mest lyst til at lægge mig til at sove. Det gik hurtigt over da jeg skulle give vejledning i forskellige institutioner. Især "vågnede jeg op" da jeg lidt i 10 var klar til at gå ind i en børnehave, jeg ikke kendte. Den lå bare ikke der hvor jeg var.... Godt min mand for flere år siden fik ondt af mig, da jeg skulle finde til Munkebo, og Krak ledte mig ud på et hav af små landeveje...og han gav mig en gps´er. Den er uundværlig!
Og hvor er jeg glad for at jeg har fået en "tæller" på min side. Jeg har været lidt i tvivl om der var nogen derude der havde fundet min side.
Og så er det da bare så dejligt at se tallet stige hver gang jeg er inde.
Og velkommen til I nye læsere. Dejligt at I har lyst til at følge min side. Jeg ville ønske jeg kunne følge jer allesammen, for hvor er der mange spændende sider! Men min tid er alt for kort, når jeg også skal nå at nørkle lidt og dyrke et minimum motion, hygge med familien osv...
Men det er super inspirerende at være blogger, og jeg har virkelig fået gang i hæklenåle og strikkepinde.
Skal i gang med projekt hue og "halskrave" som jeg viste billeder af, den anden dag. Jeg var nødt til at købe nye strikkepinde. De er godt nok dyre! Så jeg bliver vist nødt til at strikke rigtig mange huer... Hvis jeg da kan finde ud af det. Men min datter har allerede udtrykt ønske om en hue magen til.... (billeder følger)
Nu serverer min mand aftensmad :-) hvor heldig har man lov at være!!
Rigtig god weekend til alle!
Husk at leve mens du gør det og elske mens du tør det.
Og giv dig lov til at restituere!
Choko-orange småkager
-
Choko-orange småkager med en lækker smag af appelsin og chokolade i sprøde
småkager. Helt enkelt og super lækkert! Orangechokolade er så lækkert og
her f...
Også god weekend til dig.
SvarSletKH
en anden gps-afhængig ;o)